Hej, november

Billederne er taget om eftermiddagen den 1. november, mens det støvregnede. Jeg brugte den gamle 50 mm f/1.7 fra Minolta igen denne gang. :-) Det er skønt endelig at kunne se mine egne fremskridt med blomster-/naturfotografering, men der går nok lang tid, før jeg bliver helt tilfreds (hvis det nogensinde sker)… :-D
Jeg er også begyndt at bruge min tumblr igen, hvor jeg lægger billeder ud, der ikke vil komme ud her på siden – og så vil jeg også begynde at lave GIF’er; bare for besværets skyld… den er ret tom lige nu, men jeg håber på at kunne fylde på den jævnligt, huhu.

Posted in Blomster, Efterår, Natur | 2 Comments

Once a year…

I omkring to uger hvert år, får jeg lov til at se og være sammen med min dejlige (og eneste) kusine fra Polen. Det er alt for lidt – for i år nåede vi ikke engang at lave et photoshoot! :-(
De to billeder i dette indlæg er taget i juli 2012 med min 16-50 mm f/2.8. Det ovenstående billede er redigeret, kort efter billedet blev taget, mens det nedenstående lige er blevet redigeret.

Næste år bliver vi nødt til at afholde en masse fotosessioner for at gøre op for de manglende billeder fra i år!

Posted in Natur, Photoshoots, Portrætter, Sommer | Leave a comment

Vindueskarmen

I går tog jeg nogle billeder af Line til hendes nye blog. Billede nr. 1 er blevet brugt til hendes header-billede efter en beskæring, og efter en overskrift var blevet smækket på (af mig). Vi tog også mange andre billeder til hendes design, som jeg har lavet. Det er første gang i laaaang tid, jeg har lavet noget mere “grafisk” – og ikke bare lavet layouts til mine egne sider. :-) Portrætterne ovenfor er taget med min 16-50 mm f/2.8, og der er brugt naturligt lys + min reflektor.

Posted in Hverdag, Line, Portrætter | 3 Comments

Påskemusen

Et par portrætter af min bedste veninde (og trofaste model gennem snart 6 år), Line, taget midt i marts i år. Vi ville lave en påske-inspireret makeup, og det var egentlig meningen, den skulle have været vildere, end den blev til, men pastelfarverne går meget godt til Lines prinsesseværdige værelse. Vi sad i hendes seng, da vi tog billederne, og lyset var ved at slippe op, men vi nåede heldigvis at få et par skud i kassen alligevel! :-) Da jeg tog billederne, brugte jeg min 35 mm f/1.8 og gjorde brug af den smule naturligt lys, der kom ind gennem vinduet + min reflektor.

Posted in Beauty, Indendørs, Line, Portrætter | Leave a comment

Efterårsbotanik

De skønneste billeder skydes altså om efteråret, og intet slår oktobers smukke farver! Billede 1, 2 og 4 er taget med min fars gamle 50 mm f/1.7. Det er især tydeligt på billede 4, at den ikke er helt ung længere. :-D Billede 3 og 5 er taget med min 16-50 mm f/2.8. Jeg bruger et Sony A65 SLT-kamera, som erstattede mit A300 DSLR-kamera for omkring halvandet år siden (tror jeg nok).

Posted in Efterår, Natur | Leave a comment